The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. december 1860
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

348. Fra E. og Henriette Collin.

25/12 60.

Vi haabe, at feire d. 6te Januar (hos os) og vente sdvanlig Assistance af Dem.

Det var ellers et ualmindelig godt Brev, som De her skrev til mig428––

Jule-Aften gik som sdvanlig iaftes hos Fader, som ogsaa var ret flink. Der er aldeles intet Nyt, som jeg kunde fortlle Dem, uden at den gamle Rikke Cold er dd efter mange Lidelser. Jeg maa nu see at faae Jette til at fie saameget til, at der kan blive et Brev ud af det. Jeg har endnu bestandig Terminsorger. Deres E. C.

Terminssorger har jeg ikke kjere Andersen og hvad jeg har af andre Sorger skulle jo forsvinde i den store Juleglde naar vi kun rigtig kunne tage imod den med den rette Troens Glde. –

Det er dog tungt med den stakkels Frue paa Basns'ndash;hun lider vist meget og intet Menneske kan gjre det ringeste for hende'ndash;den Slags Sindssygdom er dog et forfrdeligt tungt Kors!–

Jeg kan tnke mig den forunderlige Stilhed der omgiver Dem og dersom Frugten af denne Ro skulle blive en alvorlig Digtning saa var det jo deiligt for Dem og os.

Julen gaaer som sdvanlig i Familien'ndash;kun med429 den store Forskjl mellem fr og nu at de som dengang vare de ldre ere nu de Gamle og Brnene ere avancerede til de Unge, men det Liv og den Munterhed som dengang sprang af en (for Dem og mig undertiden altfor) sprudlende Kilde den springer ikke lnger'ndash;savnes nu fordi der ikke er kommet noget istdet for'ndash;De veed at en almindelig Samtale om en eller anden almindelig Gjenstand af almindelig Interesse'ndash;har aldrig kunnet trives i de store Familieselskaber, hvr taler lidt med sin Nabo og kun fra den unge Side af Bordet hres enkelte strke Udbrud af Latter'ndash;og den er jo deilig at hre.–Jonas tilbringer sine Juledage paa sit Vrelse fordybet i store Knokler af Heste og Ker'ndash;hans nskers Maal troer jeg for Tiden er Hovedet af et Svin'ndash;men denne Gjenstand er, navnlig i Julen'ndash;altfor kostbar, det maatte da vre at han og jeg sloge os sammen og jeg tog Kjdet og han Benene.–

Jeg skriver ved Sneens Lys kjere Andersen, men da dette ikke er saa kraftigt som billigt, saa maa jeg nu give efter for Mrkets Magt og slutte mine Linier med de bedste Julensker for Dem og os Alle

Brnene hilse Deres

Tirsdag Middag Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost